Dancefit med din baby

Startdato:
Tidspunkt:
Lokation:

For gravide, mødre og fædre på barsel

Hvad er Dancefit med din baby?

Dancefit med din baby, er en kombination af dans og træning med din baby i enten vikle eller bæresele eller til dig, som er gravid.

Dancefit med din baby, er en hyggelig stund for dig, som er mor eller far på barsel. Dancefit kombinerer fysisk træning med sansestimulering af din baby gennem rytmiske bevægelser.

Kom og vær med i fællesskabet af dansende mødre og fædre. Dancefit med din baby, bygger på værdierne samvær, glæde, nærvær og rummelighed. Holdet er for alle, der har lyst til at danse.

Fordelene for din baby

  • Din baby stimuleres via dine bevægelser
  • Baby lærer sin egen krop at kende
  • Muskulatur i babys ryg og nakke styrkes
  • Gennem bevægelse udvikler baby sin kinæstetiske sans (bevægelses-sansen)
  • Kontakten med mor/far frigiver endorfiner og oxytoxin, som giver baby en følelse af velbehag og ro.
  • Reducerer maveproblemer, da din babys peristaltik(tarmbevægelser) stimuleres ved bevægelserne og den ergonomiske position i bæreselen.
  • Neurologiske mønstre/forbindelser i hjernen udvikles. Det er videnskabeligt bevist at babyer i bevægelse lærer bedre. (Gilbert 2006)

Fordelene for dig

  • Du forbrænder kalorier, øger kredsløbet og forbedrer konditionen
  • At danse med vægten af din baby fungerer som styrketræning
  • Da din koordination udfordres i dansen stimuleres du kognitivt, så du holder hjernen i gang = mindre ammehjerne
  • Dans minimere depression, du bliver glad, dine endorfiner frigives og du mærker en ny måde at bevæge dig tæt med din baby.
  • Du øger dit selvværd.
  • Fysisk aktivitet og dans gør dig mere frisk og minimere følelsen af træthed.
  • Det er en alletiders mulighed for at møde andre mødre/fædre og få et nyt fællesskab.

Sådan foregår den første time

Første gang tager ca. 1 ½ time, så du får en tryg og god start.

  1. Du introduceres til, hvad du skal være obs på, når du bærer baby på maven og vi justerer og tilpasser i fællesskab din bæresele eller vikle.
  2. Vi gennemgår koordinationsøvelser, dansetrin, sidebevægelser og greb med baby på maven. Omkring 10 min.
  3. Koreografi – Koreografi rytme og moderat bevægelse
  4. Styrketræning med fokus på bækkenbund og opstramning af muskelkorsettet – vigtigt, når du bærer din baby på maven.
  5. Aktiv nedkøling – intuitiv dans, hvor dit fokus er hvilke bevægelser du og din baby har behov for.
  6. Guidet afspænding, hvor dit fokus bliver på dig og din tæthed med baby

Praktisk info

  • Baby kan være med fra ca. 8 uger til 1 år. Det er vigtigt, at du som mor har overstået dit 8 ugers lægetjek og har fået ok til træning efter fødslen. Efter kejsersnit skal der gå 12. uger.
  • Der bliver i undervisningen taget højde for barnets behov. Lydnivauet er moderat af hensyn til babys ører. Sover din baby, kan du selv danse. Skal du amme eller skifte en ble, så gør du det.  Der er plads til alle, så kom præcis, som I er.
  • Du skal medbringe din egen bæresele eller vikle, som du er fortrolig med. Jeg hjælper så godt, jeg kan, men er ikke bekendt med alle typer på markedet. Slynge er ikke anbefalelsesværdig og det er den gamle udgave af Baby Bjôrn heller ikke, da den er ikke giver den bedste støtte for barnets bækken under dansen.
  • Gravide kan være med, det er dog vigtigt, du selv mærker dine egne grænser under dansen.
  • I træningen danser vi barfodet eller med indendørs sko.
  • Påklædning: Kom i tøj som du føler dig godt tilpas i, og som du har fuld bevægelsesfrihed i, der er omklædningsrum på 1. sal.

Indholdsfortegnelse

Event datoer

9 marts, 2020
16 marts, 2020
23 marts, 2020
30 marts, 2020
6 april, 2020
13 april, 2020
20 april, 2020
27 april, 2020

Instruktør

instruktor-tania-bro
Tania Bro
Fysioterapeut, coach, krops- og psykoterapeut

Jeg har selv viklet mine fire børn siden, jeg fik mit ældste barn i 2006. I min barndom voksede jeg op med latinamerikanske rytmer, dans og musik. Jeg har glædet mig over, at dele denne passion både med deltagerne på mine tidligere dansehold, men også med mine egne børn.

Dancefit med din baby er udviklet efter den latinamerikanske filosofi, at rytme videregives allerede mens baby ligger i maven, mærker de vuggende rytmiske bevægelser fra moren og lytter til musikken. Latinamerikanske forældre danser med deres børn fra tidlig barndom, i den overbevisning, at tidlig musisk prægning giver børn glæde og rytme i livet.

Jeg glæder mig til at dele glæden ved dansen med dig

Tilmelding

Jeg giver dig besked, om der stadig er plads.

Du er endeligt tilmeldt, når du har betalt for forløbet via

Mobilepay: 30 19 00 24 

Priser

8 x undervisning
60 min.
950 kr.
8 x undervisning + BONUS behandling på 60 minutter til en kropsterapi værdi á kr. 700,- til dig, hvor baby kan være med.
1400 kr.

Obs: der er et begrænset antal pladser.

Det er muligt, at prøve en time for 150 kr. Skriv gerne først, for at sikre dig, der fortsat er ledige pladser.

Kan du ikke være med fra start, så skriv gerne til mig og hør om, du kan komme med på holdet alligevel.

Bonus behandling foregår i min klinik Manuflow: Er du mor og ønsker det, tjekkes du for rectus diastase (delte mavemuskler), får behandlet bækkenet, arvævsbehandling (efter kejsersnit)  bliver instrueret i bækkenbundstræning og øvelser, der er gavnlige lige netop for dig.

Som holddeltager, får du i øvrigt 20 % på manuel behandling hos osteopatstuderende Gorm Laursen. Du får rabatkode på mail efter køb.

Manuflow v/coach, kropsterapeut & stud. psykoterapeut Tania Bro & v/stud.osteopat Gorm Laursen

Cvr: 38528459

Algade 28A, 2.sal tv.
4000 Roskilde
(Indgang ad Lille Gråbrødrestræde)