Coaching er for dig, der ønsker forandring eller måske står overfor en svær beslutning. Du oplever måske at sidde fast i dagligdagens trivialiteter, at du ikke lever livet fuldt eller får udnyttet netop dit fulde potentiale.
Gennem coaching bliver du klogere på, hvad du vil og hvad der forhindrer dig i at opnå det på en ærlig og effektiv måde. Gennem en struktureret samtale, finder vi i fællesskab frem til dine talenter, dine indre værdier og dine værdimål. Vi tager altid udgangspunkt i det, du vil opnå. Målet kan være klart fra start eller måske ændre sig undervejs i processen. Min opgave er at være med dig og støtte og justere målsætningen, hvis det bliver nødvendigt.
Som mennesker er vi i høj grad defineret af andres overbevisninger om, hvem vi er eller burde være. Hvis vi vælger at stå fast på disse overbevisninger, så er vi og vores muligheder for at udvikle os også tilsvarende fastlåst. Så er det andre/den ydre verden, der bestemmer hvem vi er og definerer vores livssyn. Jeg kan hjælpe dig til at gøre dig fri af indre og ydre forhindringer, så du selv kan definere, hvem du er og hvad du har at byde verden på.
Først når vi tager ejerskab for den vi er, kan egentlig forandring begynde.
Jeg tror på, at du kan udnytte dit fulde potentiale og dermed være den bedste version af dig selv. Jeg vil med glæde hjælpe dig på vej og støtte dig i at tage ansvaret for at skabe din ønskede forandring.
Coaching egner sig ikke til dybereliggende problemstillinger, der hører sig fortiden til. Ønsker du at gå dybere i din personlige rejse, er du velkommen til at booke en tid hos mig til psykoterapi.