Osteopatisk Behandling af rygsmerter

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Er det osteopati eller fysioterapi som vil gøre tricket? Eller sågar kiropraktik?

En god ven spurgte mig for et stykke tid siden, til en fest: “Det gør ondt i ryggen! Ved du hvorfor?”
Hvad skal man gøre når den del af kroppen som medvirker til at holde os oprejst pludselig råber og skriger på at godt og vel alt hvad du gør, skal du stoppe med?
For at svare på hvad man skal gøre, skal vi først se på hvad rygsmerter egentlig er, og dertil hvad ryggen er for en størrelse. Og hvad er smerter når vi nu er ved det.

Præambel: Der findes mange myter om hvad smerter er, og den mest toneangivende fejl-antagelse folk oftest slutter er: ” At det må være den ene bevægelse jeg lavede for 2 uger siden, som jeg bare ikke skulle have lavet!”.
eller “Det må være en diskusprolaps fordi jeg kan mærke det ned på forsiden af låret”.
Nogle kommer oftest i klinikken og står standhaftigt ved at de er “skæve” i bækkenet eller ryggen. Nogle har fået at vide fra barnsben af at årsagen til deres rygsmerter kan kun være fra deres 1,2 centimeters benlængde-forskel.
Ja….Forklaringerne kan være mange, og hvad jeg egentlig vil med det her blog-post er grave lidt ned i hvad vi ser på klinikken af sejlivede myter, som folk går og fortæller sig selv, og hinanden.

Nedenstående liste skal ikke betragtes som udtømmende liste indenfor emnet “ryg-smerter” eller smerter, for det er et uhyre komplekst område. Det er mere ment som food-for-thought



1: Rygsmerter er ikke udtryk for at din ryg er ved at falde fra hinanden!


I Danmark er hoveddelen af dem som hevender sig på grund af rygsmerter. Mange behandlere i oplever næsten dagligt oftest mange som er decideret bange for at deres ryg er gået i stykker.
Hvis man skal kigge på det lidt statistisk, inden vi graver os længere ned i materien. Så vil 9 ud af 10 som henvender sig på en klinik, opleve en spontan opheling af deres smerter. Kort sagt; Uanset hvad der var blevet gjort, ville dine smerter være gået i sig selv


Men hvad er rygsmerter så? Ja det er i og for sig et godt spørgsmål.
Hvis vi kigger på ryggen, og mere specifikt lænden, eller på fagsprog Lumbal columna. Så består den af 5 hvirvler, 5 parrede nerver (10 i alt). Hver hvirvel danner afsæt for op til flere muskelgrupper hvor en af dem man tillægger en del betydning er Multifidus. Årsagen hertil er at det en stabiliserende muskel, som korrigerer hvirvlernes under bevægelse.

En stor del af det at vi kan bevæge os som vi kan, skal findes i lændens led. Vi har brusk-skiverne imellem hvirvlerne, og bagtil på lænden har vi facetleddene. Brusk-skiverne, eller diskus har som primær funktion at agere stød-absorber og ledflade mellem hvirvlerne. Når vi bøjer os forover vil diskus bevæge sig bagud, og vice versa ved bagoverbøjning. Facetleddene er nogle relativt rigide led med noget stramt bindevæv som ledkapsel. Så på trods af dette kan vi bevæge os i alle retninger, og vores led er stadig beskyttede mod overrivninger

Godt så.

Indtil videre har vi konstateret at ryggen består af det ovenstående, Nerver, muskler, facet-led og brusk-skiver. Når jeg nu nævner de her strukturer, er det med fuldt overlæg. Fordi det er ofte dem som får æren for at skabe al den misere som vi kalder rygsmerter.
Vores spinal(ryg)-nerver er oftest den struktur som folk først og fremmest bliver beskyldt for at være synderen. Udsagn som “Tror du det er en nerve?” el. “jeg tror det er Iskias-nerven” og den vi oftest hører: “Jeg tror det er en nerve i klemme”.


I de ovenstående spørgsmål, som vi hører næsten hver dag, ligger en basal misforståelse, eller snarere, en manglende forståelse for kroppen. Vores nerver og rygge kan klare utroligt meget. Som i ekstremt meget. Vores ryg skal bære os hele livet, og hvis en nerve kunne komme i klemme ved en “forkert” bevægelse ville vi med al sandsynlighed ikke have klaret os speciel lang tid som art. Men det er jo forståeligt nok. Frygten for en diskusprolaps er næsten iboende hos os så snart vi mærker optræk til rygsmerter. Særligt hvis vores smerter stråler bare det mindste ud til ballen eller baglåret.

Muskler får som oftest også en top-placering over anklagede strukturer når det kommer til rygsmerter. Oftest hørt på klinikken: “Jeg tror det er min piriformis-muskel” el. “Min læge siger jeg har svage muskler” og “Du er ikke stabil i dine core-muskler“.

Det skal ikke hedde sig at muskler ikke kan gøre ondt. jovist. Men hvis en person har gået med smerter i 12 uger. Så ved vi ud fra noget basal fysiologi at muskler heler op indenfor 3-6 uger, d.v.s et godt stykke under, den tid patienten har gået med smerter. Muskler er fantastiske til at hele op, da de kar som tilfører næring til vores væv (arterier), er tilstede i en massiv grad i alle muskler. Så hvis der kommer en mindre muskelfiber overrivning, vil kroppen prioritere at tilføre masser af næring til området.

Og hvorfor så det? Jo, vi er så smart indrettede at den struktur som, i samspil med vores nerver, sørger for at bevæge os. Så vi eventuelt kan flygte, eller bekæmpe en trussel.


2: Smertenerver findes ikke

Smerter er en utrolig kompleks størrelse, og det er i og for sig meget sjældent at det kun er én struktur, eller noget bestemt væv som er årsagen til smerterne. En smerteoplevelse er som sagt kompleks, og oftest indgår der nogle mere faste elementer i den akutte, øjeblikkelige smerte som f.eks.: du støder din lilletå ind i dørkarmen.

Via de nerver som sender signal om mekanisk tryk, opfanger et nervebundt i rygmarven signalet fra lilletåen og sender det videre op gennem rygmarven til den del af hjernen som hedder sensorisk cortex. signalet hele vejen nede fra lilletåen, som vi stødte ind i et hjørne, bliver så enten sorteret fra, eller prioriteret som noget der skal handles på. En handling kunne f.eks. være en refleks hvor man trækker tåen til sig og ev.t. bander og svovler (en følelsesmæssig komponent).


Så den akutte smerter deler sig i nogle bestemte faser:

  1. Vi slår lilletåen
  2. Signalet om at en masse nerver i lilletåen er blevet deformeret (trykket på) sendes afsted mod rygmarven.
  3. fra Rygmarven sendes et signal op til hjernens fordelingscentral (hypothalamus) hvorfor signalet går til hudens sansende center i hjernen (sensorisk cortex.
  4. hjernen laver et program som et designet udfra tidligere oplevelser. koordinerer med de dele af hjernen som koordinerer bevægelser.
  5. hjernen sender et færdigt til vævet som har slået sig.
  6. for at beskytte området kan en refleks blive udløst. som f.eks. at trække lilletåen væk.

Med den kroniske, længerevarende, smerte forholder det sig anderledes.
smerter følger ikke altid et, ud fra det fysiologiske perspektiv, logisk og rationelt mønster.
Den er som oftest drilsk og melder sit grimme hovede når det lige passer den.
Kronisk smerte er indtil en svær størrelse at definere. For er den kroniske smerte som fibromyalgikeren oplever anderledes, end den som leddegigts-patienten oplever?



3: Er foroverbøjninger farlige?
tit og ofte ser vi folk komme på klinikken med en frygt for bevægelse (kinesiofobi eller fear avoidance). Hvad der skaber frygten for bestemte bevægelser kan være mangfoldige. Men klassisk er at en fagperson har frarådet en bestemt bevægelse. Oftest hørt på klinikken: “jeg må ikke bøje mig forover om morgenen, fordi så får jeg ondt!” el. “Hvis jeg lader knæene gå ud over mine fødder ødelægger jeg dem!”.


Eksemplerne kan være mange, men fælles for dem alle er at de indgyder til forsigtighed ifm. bevægelse. Og det er kort sagt noget skidt.
Vi ved at kroppen er et uhyre komplekst apparat, og er bygget til at arbejde i lang tid. Når en fagperson begynder på en restriktiv adfærdsændring, som i “Du må ikke”-sprog, er det som oftest ment som en rettesnor i ens forløb. Desværre viser det sig at man som behandler skaber en frygt for bevægelse. Og det skaber ringe i vandet , som når det først har taget rod i ens sind, kan være svære at aflære.

Forsøg på grise har vist at gentagne (15.000) kraftige foroverbøjninger af hovedet med 15 kgs lod, giver mikroskopiske rifter i bruskskiven mellem ryghvirvlerne. For bare at ekstrapolere det til menneskekroppen, så skal der voldsomme og og store kræfter på spil for at vi bare begynder at lægge an til at ødelægge noget. kort fortalt; En enkelt bevægelse, uanset retning, ødelægger ingenting!!!!

4:Min MR/røngten/CT skaninng viser jeg har en prolaps! Det må være det som giver mig smerter!

Vi som terapeuter kæmper næsten dagligt med at slå en af de mest sejlivede myter ned, som underoverskriften. Som tidligere skrevet, så er smerter uhyre komplekse, og at læne sig op af et skannings-svar er en stor No-no!
Ofte bruger vi skanningsbeskrivelser som en lille, men ikke ubetydelig del af puslespillet i at finde ud af hvad der kan forårsage folks smerter.


En klassisk fejl-slutning som folk gør (på kedelig vis hjulpet på vej af læger som ikke har holdt sig fagligt opdateret), er at hvis folk nævner at de har ondt, må det være fordi at de har enten en lille påvist prolaps/stenose/slidgigt/Modic-forandringer.
Det mest anvendelige redskab vi har i praksis er at følge folk smerter efter at vi har gjort noget. That’s it.


Vi har til dato ikke noget apparat/himstregims/dingenot som er alment forekommende på klinikker, som kan fortælle os hvilke struktur som giver smerter……And heres the kicker: Det betyder heller ikke det store….
Vi bliver som osteopater og fysioterapeuter uddannet til at forholde os til hvordan folks smerter udvikler sig efter en given tilgang. Og det kræver en meget selvkritisk arbejdsgang. Dv.s. den gode behandler giver ikke standard-behandlinger, men individuelt tilpassede forløb hvor du som patient er i centrum.
Hvis man som patient kommer på klinikken og oplever at ens smerter bliver bedre efter massage, men vender tilbage efter nogle få dage, er det nok ikke den tilgang som vil skabe det mest langtidsholdbare resultat. Hvis man derimod få skabt en blivende bedring under en patient-situation, som kan skabe en kortvarig forværring af smerter, men skaber en blivende bedring. Så kan man snakke om at det er hensigtsmæssigt for patienten.



5: Skal jeg ikke bare have massage for mine smerter?

Som udgangspunkt opfordrer jeg alle til at stille uddybbende spørgsmål til behandlingen. Desto mere man kan få indsigt i ens eget forløb, uanset hvem man går hos, kan kun være fremmende for ens videre færd.
Når man så i tidligere tider har oplevet smerter et sted i kroppen og har fundet en hensigtsmæssig strategi (behandlingstilgang), er det selvfølgelig værd at tage med i et forløb.

Men oftest skal der være en balancegang mellem hvad patienten laver, og hvad terapeuten skal.
Den bedste terapeutiske tilgang er oftest empowerment af patienten. Hvis folk får redskaber som skaber succesoplevelser, vil det næsten altid føre til en smertefrihed hen ad vejen.


I behandlingsmæssige kredse snakker vi om at der er et skel mellem passive og aktive tilgange. Langt de fleste er med på at når man henvender sig hos en fysioterapeut, får man øvelser. Og tillige når man henvender sig hos en kiropraktor bliver man “knækket”. Det ene tilgang er aktiv, da man får redskaber som er tiltænkt empowerment, og kiropraktorens tilgang er passiv. Ved den ene tilgang fratager man folk muligheden for at være deres egen smertelindrende pille, ved den anden skaber man et afhængighedsforhold, á la “Det er mig som kan få dine smerter væk, ingen andre”.

I osteopatien arbejder vi mere helhedsorienteret. Vi arbejder både på at skabe en helhed og en symbiose mellem den aktive og passive tilgang. Oftest er spørgsmålet “skal jeg ikke bare have massage?” forankret i en usikkerhed ift. hvad folk selv kan, og hvad de tror de kan.


Folk kan have en lyst og tendens til at kaste sig over den nemmeste løsning og det er nemlig at kaste sig op på briksen og slippe tøjlerne, så andre kan tage styringen. Problemet er bare at det er en kortsigtet og oftest meget bekostelig affære.

Det at tage en aktiv del i en opheling og vej til smertefrihed, indebærer oftest også at man ind imellem slipper tøjlerne, men at man tager en aktiv og nysgerrighed tilgang til hvad man kan med sin egen

Vil du vide mere?

Har du lyst til at vide mere om vores behandlinger, så er du velkommen til at ringe eller sende en besked via vores formular på siden.

Du kan også booke en tid online.

Manuflow v/coach, kropsterapeut & stud. psykoterapeut Tania Bro & v/stud.osteopat Gorm Laursen

Cvr: 38528459

Algade 28A, 2.sal tv.
4000 Roskilde
(Indgang ad Lille Gråbrødrestræde)